Cinemateket

Benjamin Buttons forunderlige liv

30 Oct — 5 Dec 2026
16:00 - 22:57
—
Gothersgade 55, København

Da Benjamin Button (Brad Pitt) bliver født i New Orleans omkring afslutningen af 1. verdenskrig, er han en olding i babystørrelse. Derefter bliver han yngre og yngre og ender sine dage som alzheimerramt spædbarn! Filmen følger det usædvanlige menneske, fra han ”vokser ned” hos en brav sort stedmo…

About the event

Da Benjamin Button (Brad Pitt) bliver født i New Orleans omkring afslutningen af 1. verdenskrig, er han en olding i babystørrelse. Derefter bliver han yngre og yngre og ender sine dage som alzheimerramt spædbarn! Filmen følger det usædvanlige menneske, fra han ”vokser ned” hos en brav sort stedmor, til han stikker til søs og havner i et gudsforladt Murmansk og herefter i et bizart søslag under 2. verdenskrig. Ud over at være en stort anlagt livskrønike er Finchers film et tragisk/romantisk melodrama om forholdet mellem Benjamin og hans elskede Daisy (Cate Blanchett). De bevæger sig aldersmæssigt i hver sin retning, men får en kort, lykkelig tid midt i livet, hvor de er lige gamle. Historien om Benjamin og Daisy fortælles i flashbacks indsat i en rørende rammehistorie, hvor den gamle, døende Daisy (i New Orleans under Katrina-orkanen) fortæller sin datter om sit kærlighedsforhold til Benjamin.

Instruktør: David Fincher
Medvirkende: Brad Pitt, Cate Blanchett, Julia Ormond, Tilda Swinton
Land/år: USA, 2008
Spilletid: 167 min.
Format: 35mm
Sprog: Danske undertekster
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år
Originaltitel: The Curious Case of Benjamin Button

En del af serien: 5 x David Fincher
I anledning af hans kommende film ‘The Further Mis-Adventures of Cliff Booth’ har vi været i Filminstituttets arkiv og finde fem af Finchers bedste film frem

Comments

No comments yet

Be the first to comment

Łączenie z serwerem...

Wystąpił błąd. Odśwież X