Cinemateket

Børnebiffen 5-7 år december

4 Dec — 30 Dec 2026
—
Gothersgade 55, København

Børnebiffen byder velkommen til sjove og tankevækkende filmoplevelser i det magiske biografmørke!

About the event

Tobias sidder og tegner trolde og venter på Karl, som er på vej. Han vil have ham med på troldejagt. Med bue, stok og rygsæk, går de ud i vinterlandet og leder efter spor. De ser hjort, musvåger, ræve. Det er som om hjorten holder øje med dem. De finder efterladenskaber, spor, fjer, knogler og en hjortetak, som helt sikkert stammer fra jordtrolde.

Vitello ved jo godt, at det kun er de artige børn, der får julegaver. Og han har ikke været rasende artig I år. Men hvis han nu køber en vidunderlig julegave til Mor og fortæller hende om den, så vil hun sikkert glemme alt det uartige og købe en masse vidunderlige julegaver til ham…

En varm fortælling om savn og hjælpsomhed. I et stille, snedækket landskab lander en helikopter fyldt med larmende turister. Da de tager afsted igen, er der atter stille, men fyldt med skrald og en glemt taske. I tasken sidder den lille, bange hund Mishou. Heldigvis gemmer der sig lige under sneen fire hjælpsomme sneharer. De prøver at hjælpe Mishou hjem, men hver gang går det galt. Heldigvis hygger dyrene sig godt sammen. Pludselig en dag, kommer helikopteren tilbage. Mishou håber, at dens ejer er med.

De to små fugle bruger hver dag i træet. De har ofte konflikter, men bliver heldigvis lige så ofte gode venner igen. Det er jul, og fuglene skriver ønskesedler. De falder i søvn, og da de vågner op, finder de kun én pakke under juletræet. Hvem er gaven til?

Det har sneet i sandkassen, men Bror vil ikke have vinterstøvler på. Han har taget sutsko på. De er meget glatte, og det er svært at stå fast på isen. Men det er måske alligevel meget smart, hvis man skal skøjte.

Lotte og Totte har fået lov til at låne Mormors gamle tøj. For første gang klæder de sig ud og leger, at de er nogle gamle damer. Alt er sjovt, lige indtil Lotte mister Mormors ring, som de også er kommet til at låne, selvom at de ikke måtte. Mon de finder ringen igen.

Instruktør: Laila Hodell
Land/år: Danmark, 2013
Spilletid: 12 min.
Format: DCP
Sprog: Dansk tale
Aldersgrænse: Tilladt for alle

En del af serien: Børnebiffen
Børnebiffen viser gode, sjove, skæve og tankevækkende film for de 3-7-årige filmelskere. Filmenes varighed og indhold er nøje afstemt, så de passer til børnenes alder. Børnebiffen er for både institutioner og private.

Comments

No comments yet

Be the first to comment

Łączenie z serwerem...

Wystąpił błąd. Odśwież X