Cinemateket

Chronicle of a Disappearance

18 Nov — 28 Nov 2026
16:30 - 19:23
—
Gothersgade 55, København

Elia Suleiman blev den første palæstinensiske prisvinder i Cannes med 'Guddommelig indgriben' (2002), men havde allerede med sin selvbiografiske debutfilm fra 1996 fundet sin egen, særegne humoristiske stemme. Instruktøren spiller selv en palæstinensisk filmmand, som for en stund tager sit tabte…

About the event

Elia Suleiman blev den første palæstinensiske prisvinder i Cannes med 'Guddommelig indgriben' (2002), men havde allerede med sin selvbiografiske debutfilm fra 1996 fundet sin egen, særegne humoristiske stemme. Instruktøren spiller selv en palæstinensisk filmmand, som for en stund tager sit tabte hjemland i øjesyn. Filmen starter i et dokumentarisk leje med fokus på folk og fæ i Nazareth, hvor vi blandt andre møder to souvenirsælgere, som lever af at fylde 'helligt vand' på flasker - direkte fra hanen! Filmens anden del udspilles i Jerusalem og er mere politisk i sin form. Suleimans tørre, underspillede humor har ført til sammenligninger med Jacques Tati, men under den barokke overflade får instruktøren også taget konflikten i Palæstina under seriøs behandling - uden at levere færdigstrikkede løsninger.

Instruktør: Elia Suleiman
Medvirkende: Elia Suleiman, Ola Tabari, Nazira Suleiman, Fuad Suleiman
Land/år: Israel, Palæstina, Frankrig, Belgien, 1996
Spilletid: 88 min.
Format: 35mm
Sprog: Svenske undertekster
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år

En del af serien: Tilbage til 1996
Cinemateket fylder 30 – vi skruer tiden tilbage og inviterer på en tidsrejse tilbage til 1996. For ud over at være det år, vi åbnede dørene til Cinemateket i Gothersgade 55, var 1996 også et fabelagtigt filmår.

Comments

No comments yet

Be the first to comment

Łączenie z serwerem...

Wystąpił błąd. Odśwież X