Magisk realistisk fortælling om solhungrende britiske teenagere. Drevet af deres begær efter lys og varme tager de til en ferieø i Spanien for at absorbere solen og gemme den i deres kroppe - hvis de da overlever det ritualiserede spring fra hotelbalkonen til swimmingpoolen. Filmen er instrueret af spanske Christian Avilés og havde verdenspremiere på Berlinalen.
Poetisk dokumentar om forholdet mellem mennesker og galgoer (jagthunde) i Almería. De tynde og lynhurtige galgoer bruges ofte til både væddeløb og jagt i Spanien, og i 'The Wonderful Pain of the Wild Broom' fokuseres der også på de mennesker, der træner hundene, samt dem, der forsøger at redde dem fra et liv på gaden. Filmen er instrueret af schweiziske Olivia Calcaterra og havde verdenspremiere på dokumentarfilmfestivalen Visions du Réel.
Dokumentarisk filmballet fra den andalusiske landsby Marinaleda, hvor kvinder fejer og vasker facaderne på deres huse som en del af hverdagen. Med akkompagnement af musik fra balletten 'The Sleeping Beauty' kaster 'Sweeping Beauty' varmt lys på kvindernes udtryksfulde bevægelser - og på deres ulønnede arbejde. Filmen er instrueret af danske Adam Paaske og havde verdenspremiere på Odense International Film Festival.
Humoristisk fortælling, der foregår i en verden, hvor forholdet mellem den seksuelle akt og det talte sprog er vendt på hovedet: Folk har sex på gader og stræder, mens de, der ønsker at tale med hinanden, må søge ind i private eller lyssky rum. I filmen følger vi en ung mand, der ankommer til en spansk landsby og må vælge mellem et kærlighedsløst ægteskab og løftet om ægte samhørighed med en ligesindet fremmed. Filmen er instrueret af spanske Joecar Hanna og havde verdenspremiere i Cannes.
Autobiografisk dokumentar om den forvirrende og sårbare overgang fra pige til teenager i det spanske, mandsdominerede samfund. Ved at væve legende hjemmevideoer og koncise voice-overs sammen mindes instruktøren sin sommer som 13-årig, hvor hun begyndte at blive seksualiseret af det mandlige blik. Filmen er instrueret af spanske Mireia Vilapuig og er blandt andet blevet vist på IDFA.
Instruktør: Christian Avilés
Medvirkende: Sam Zeitlin, Julia Fossi, Dina Serra, Clara Sans, Lily Roberts
Land/år: Spanien, 2022
Spilletid: 24 min.
Format: DCP
Sprog: Engelske undertekster
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år
Originaltitel: La herida luminosa
En del af serien: Spanske Filmuger
Dokumentarfilm om skovbrande i Galicien, miniserie om kupforsøget i det spanske parlament i 1981, ungdomsfilm om rap i Barcelona, en komedie om en festmiddag for Franco og en rengøringsballet fra Andalusien. Spanske Filmuger kommer vidt omkring på den iberiske halvø - både geografisk, historisk og genremæssigt.
Comments
Log in to add a comment
Log in
No comments yet
Be the first to comment