Cinemateket

Den barfodede grevinde

13 Oct — 27 Dec 2026
13:30 - 22:18
—
Gothersgade 55, København

Joseph L. Mankiewicz, instruktøren bag klassikere som 'Alt om Eva' og 'Cleopatra', rejste i begyndelsen af 1950’erne til Italien for at indspille denne fascinerende fortælling om berømmelse og begær. Ava Gardner spiller Maria Vargas, en temperamentsfuld spansk danser, der bliver opdaget af den el…

About the event

Joseph L. Mankiewicz, instruktøren bag klassikere som 'Alt om Eva' og 'Cleopatra', rejste i begyndelsen af 1950’erne til Italien for at indspille denne fascinerende fortælling om berømmelse og begær. Ava Gardner spiller Maria Vargas, en temperamentsfuld spansk danser, der bliver opdaget af den ellers udbrændte filminstruktør Harry Dawes (Humphrey Bogart). Filmen er opbygget som en mosaik af forskellige synsvinkler, der hver især tegner et billede af Maria og hendes gådefulde personlighed. Mankiewicz lader melodramaets store følelser møde noirens arketyper: Den sjæleligt fortabte mand, den utilnærmelige kvinde, magtspillet og den fatalistiske understrøm. Jack Cardiffs mættede farvebilleder fra blandt andet San Remo og Portofino giver tragedien en overdådig glans.

Instruktør: Joseph L. Mankiewicz
Medvirkende: Ava Gardner, Humphrey Bogart, Edmond O'Brien, Warren Stevens
Land/år: USA, 1954
Spilletid: 128 min.
Format: DCP
Sprog: Engelsk dialog
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år
Originaltitel: The Barefoot Contessa

En del af serien: Da film noir fik farver
Hvad sker der med noir-filmens skygger, når de pludselig omgives af ekspressive farver? Når pastelfarver ikke mildner de dunkle krimifortællinger, men tværtimod gør dem skarpere og mere hårdtslående? Denne filmserie kredser om et særligt øjeblik i efterkrigstidens amerikanske filmhistorie, da film noir brød ud i farver.

Comments

No comments yet

Be the first to comment

Łączenie z serwerem...

Wystąpił błąd. Odśwież X