Cinemateket

Fargo

16 Oct — 23 Dec 2026
18:30 - 23:38
—
Gothersgade 55, København

Ved første øjekast en trist fortælling om en mand, hvis plan går helt galt, endda i vintermørke og kolde Minnesota – ”Siberien med familierestauranter,” som Coen-brødrene kalder staten. Men ’Fargo’ er alt andet end en trist film. Nogle af de bedste skuespillere leverer nogle af deres bedste præst…

About the event

Ved første øjekast en trist fortælling om en mand, hvis plan går helt galt, endda i vintermørke og kolde Minnesota – ”Siberien med familierestauranter,” som Coen-brødrene kalder staten. Men ’Fargo’ er alt andet end en trist film. Nogle af de bedste skuespillere leverer nogle af deres bedste præstationer i en film, hvor alt går op i en højere enhed: Dialogen, den komiske timing og den lokale Minnesota-dialekt gør, at man klukler taknemmeligt undervejs. Skulle man miste tidsfornemmelsen, så vent til Steve Buscemis rollefigur siger ”Thirty minutes, and we wrap this thing up” – da er der nøjagtig 30 minutter tilbage af filmen.

Instruktør: Joel Coen, Ethan Coen
Medvirkende: Frances McDormand, William H. Macy, Steve Buscemi, Peter Stormare
Land/år: USA, Storbritannien, 1996
Spilletid: 98 min.
Format: DCP
Sprog: Danske undertekster
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år

En del af serien: Tilbage til 1996
Cinemateket fylder 30 – vi skruer tiden tilbage og inviterer på en tidsrejse tilbage til 1996. For ud over at være det år, vi åbnede dørene til Cinemateket i Gothersgade 55, var 1996 også et fabelagtigt filmår.

Comments

No comments yet

Be the first to comment

Łączenie z serwerem...

Wystąpił błąd. Odśwież X