Cinemateket

Filmuniversitetet: Brandmænd i fyr og flamme

14 November
16:00 - 17:53
—
Gothersgade 55, København

Med introduktiom

About the event

Det er ofte i de små film, at de største temaer er gemt – således også i Miloš Formans sidste film, inden han forlod Tjekkiet, drog til USA og slog igennem med ’Gøgereden’. 'Brandmænd i fyr og flamme' skildrer en fest i et lokalt brandmandskorps – med et fabelagtigt blik for komiske optrin, konflikter og ydmygelser... peppet op med vodka og festmusik.

Filmen blev forbudt af kommunistpartiet, fordi brandmændenes fagforening fandt den æreskrænkende. En bedre begrundelse er nok, at filmen er en allegori over livet bag jerntæppet i 1968 – en beskrivelse af mekanismerne i et korrumperet, forlorent og patriarkalsk samfund. Da den tjekkiske nybølge og det øvrige kulturliv samme år fik indskrænket råderum efter den sovjetisk ledede invasion af Prag, blev ’Brandmænd i fyr og flamme’ under alle omstændigheder lagt på hylden i hele 20 år.

Instruktør: Miloš Forman
Medvirkende: Milada Ježková, Josef Šebánek, Jan Vostrčil
Land/år: Tjekkoslovakiet, 1968
Spilletid: 73 min.
Format: DCP
Sprog: Engelske undertekster
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år
Originaltitel: Hoří, má Panenko

En del af serien: Filmuniversitetet
Under overskriften 'Filmuniversitetet' blænder Cinemateket op for centrale filmhistoriske værker med inspirerende introduktion ved henholdsvis tidligere programredaktør i Cinemateket Jesper Andersen og filmunderviser ved Folkeuniversitetet Peter Skovfoged Laursen.

Comments

No comments yet

Be the first to comment

Łączenie z serwerem...

Wystąpił błąd. Odśwież X