Cinemateket

Footlight Parade

10 Oct — 8 Nov 2026
16:00 - 19:24
—
Gothersgade 55, København

Busby Berkeley og James Cagney i fuldt flor – Lloyd Bacons klassiker fra 1933

About the event

James Cagney indtager rollen som den hyperenergiske og forretningskløgtige teatermand Chester Kent, der må se tiden i øjnene og erkende, at hans branche er truet af talefilmens fremmarch. Hans svar bliver at opfinde overdådige musicalprologer, som opføres i biograferne inden filmene – svimlende sceneshows, der skal lokke publikum indenfor. Se, dét var en anden tid. Mens Kent håndterer rivaler, økonomisk pres og romantiske forviklinger, står hans sekretær Nan (Joan Blondell) trofast ved hans side. Filmen bevæger sig ubesværet mellem rappe replikker, backstagekomedie og ren musikalsk ekstase.
Busby Berkeley koreograferede filmens berømte musicalnumre, hvor et utal af dansere forvandles til geometriske formationer i vand og på land, mens kameraet hvirvler omkring og finder synsvinkler, som intet teaterpublikum nogensinde ville kunne se. En film som ingen anden – og samtidig en påmindelse om, at biografrummet altid har været i krise og igen og igen har måttet genopfinde sig selv.

Instruktør: Lloyd Bacon
Medvirkende: James Cagney, Joan Blondell, Ruby Keeler
Land/år: USA, 1933
Spilletid: 104 min.
Format: DCP
Sprog: Engelsk tale
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år

En del af serien: Biografens mange liv
I 30 år har biografsalene i Gothersgade været Cinematekets bankende hjerte. Det fejrer vi med en serie af film, der foregår i og omkring biografer og skildrer livet i salen, foyeren og bag kulisserne. Velkommen i biografen!

Comments

No comments yet

Be the first to comment

Łączenie z serwerem...

Wystąpił błąd. Odśwież X