Cinemateket

Matinee

6 December
17:00 - 18:57
—
Gothersgade 55, København

Joe Dante, 1993. Vises med forfilm

About the event

Året er 1962, og Cubakrisen har bragt verden faretruende tæt på atomkrig. Men for en flok unge i det evigt solrige Key West er også noget andet på spil: Premieren på MANT!, den seneste radioaktive B-monsterfilm fra den flamboyante filmskaber og forretningsmand Lawrence Woolsey (eminent spillet af John Goodman). ’Matinee’ er instruktør Joe Dantes (’Gremlins’) hyldest til 1950’ernes og 1960’ernes billige sci-fi- og gyserfilm – og til en tid, hvor en tur i biografen kunne føles som en begivenhed i sig selv. Mens atompanikken vokser sig stor ude i verden, skruer Woolsey op for chok og biografmagi og gør visningen af sin film til et spektakel, som publikum ikke vil glemme lige foreløbig.

Friz Frelengs farverige tegnefilm sprudler af alt det liv – og kaos – der kan opstå i og omkring en biograf: Ræven, der viser publikum til deres sæder, den noget korpulente flodhest, der maser sig forbi hele rækken for at finde sin plads, æslet, der sælger popcorn, og ællingen, der sniger sig ind i operatørrummet og begynder at fuske med projektoren.

Instruktør: Joe Dante
Medvirkende: John Goodman, Cathy Moriarty, Simon Fenton
Land/år: USA, 1993
Spilletid: 99 min.
Format: 35mm
Sprog: Engelsk dialog
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år

En del af serien: Biografens mange liv
I 30 år har biografsalene i Gothersgade været Cinematekets bankende hjerte. Det fejrer vi med en serie af film, der foregår i og omkring biografer og skildrer livet i salen, foyeren og bag kulisserne. Velkommen i biografen!

Comments

No comments yet

Be the first to comment

Łączenie z serwerem...

Wystąpił błąd. Odśwież X