Cinemateket

More

13 Oct — 10 Dec 2026
—
Gothersgade 55, København

'More' er den første – og mest kendte – af den iransk-schweiziske skuespiller, producer og kultinstruktør Barbet Schroeders tidlige film. Pink Floyd spillede sig i 1969 ind på en 9. plads på den engelske albumhitliste med det tilhørende soundtrack. Filmens hovedperson Stefan blaffer gennem Europa…

About the event

'More' er den første – og mest kendte – af den iransk-schweiziske skuespiller, producer og kultinstruktør Barbet Schroeders tidlige film. Pink Floyd spillede sig i 1969 ind på en 9. plads på den engelske albumhitliste med det tilhørende soundtrack. Filmens hovedperson Stefan blaffer gennem Europa og knyttes i Paris til en gruppe blomsterbørn. Her bjergtages han af en gådefuld, potrygende amerikansk hippiepige (spillet af gyserstjernen Mimsy Farmer). Trods advarsler sætter Stefan efter sin ’udkårne’, da hun drager til solskinsøen Ibiza. Snart er han del af et skæbnespil, der involverer både heroin, røveri og nazisme. "Where were you?" – "On a trip." – "Where to?" – "You wouldn't want to know!" lyder en af ordvekslingerne mellem de to unge mennesker, der begge må erkende, at der er kort vej mellem selvrealisation og -destruktion.

Instruktør: Barbet Schroeder
Medvirkende: Mimsy Farmer, Klaus Grünberg, Heinz Engelmann, Michel Chanderli
Land/år: Frankrig, Tyskland, Spanien, Luxembourg, 1969
Spilletid: 115 min.
Format: DCP
Sprog: Engelske undertekster
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år

En del af serien: Late Night
Når mørket falder på over Gothersgade, tænder vi projektoren for 22-visninger af kultfilm, gysere og andre herligheder for dem, som holder af at være oppe sent. Billetterne koster bare 70 kr. - eller 50 kr. for medlemmer af Cinemateket

Comments

No comments yet

Be the first to comment

Łączenie z serwerem...

Wystąpił błąd. Odśwież X