Vi er mere end otte milliarder mennesker på Jorden, og vores behov for energi vokser. Men hvordan får vi skabt store, stabile mængder energi uden samtidig at belaste klimaet og uden at blive for sårbare i en verden med øgede geopolitiske spændinger?
I Danmark besluttede Folketinget i 1985, at atomkraft ikke skulle indgå i den danske energiplanlægning, men siden har teknologien udviklet sig, og i disse år er interessen for atomkraft på vej tilbage. Nye reaktortyper lover blandt andet mindre anlæg, øget sikkerhed og bedre udnyttelse af brændslet – og samtidig har atomkraft den fordel, at den kan producere store mængder elektricitet med meget lave CO₂-udledninger.
Men hvad er det egentlig, der er nyt? Hvad er små modulære reaktorer, og hvordan adskiller de sig fra de atomkraftværker, der har præget debatten siden 1970’erne? Kan nye teknologier virkelig gøre atomkraft både sikrere og mere økonomisk attraktiv? Hvad stiller vi op med det radioaktive affald? Og giver det overhovedet mening for et land som Danmark at gøre atomkraft til en del af energisystemet?
Det undersøges denne aften sammen med Troels Schönfeldt, ph.d. i atomteknologi og medstifter af Saltfoss, en af de danske virksomheder, der arbejder med næste generation af atomkraft. For 4 år siden trådte Troels Schönfeldt tilbage som adm. dir. for virksomheden, men han arbejder fortsat på at udvikle nye grønne teknologier og ser atomkraft som en uundgåelig del af svaret på en af vor tids største udfordringer.
Vært: Line Friis Frederiksen
Louisiana Museum of Modern Art
Nye atomkraft-teknologier – er det vejen til en bæredygtig verden?
Tickets
Sold by: billet.louisiana.dk
25 DKK
Go to billet.louisiana.dk ↗You will be redirected to the partner's website in a new tab.
Vi er mere end otte milliarder mennesker på Jorden, og vores behov for energi vokser. Men hvordan får vi skabt store, stabile mængder energi uden samtidig at belaste klimaet og uden at blive for sårbare i en verden med øgede geopolitiske spændinger?
About the event
Comments
Log in to add a comment
Log in
No comments yet
Be the first to comment