Dæmonerne er løs i Lamberto Bavas kultklassiker! En gruppe unge bliver låst inde i en biografsal og transformeres en for en til frådende djævleyngel. Lamberto (søn af legendariske Mario Bava) byder på analog state of the art-æstetik fra special effect-afdelingen anno 1985 tilsat tidens toneklang i et soundtrack, hvor Billy Idol forenes med Mötley Crüe og Pretty Maids. Blødbølget heavy metal og blod i stride strømme – og så overgearet, at gys og grin konstant afløser hinanden. Den originale trailer til filmen sagde det på sin egen måde: "Hvis du har modet til at se ’Demons’, så sæt dig tæt på en udgang, for ellers slipper du måske aldrig ud af biografsalen igen”. Over the top, jep! What’s not to like?
En matinéforestilling af en spaghettiwestern i en søvnig italiensk lokalbiograf forvandles til et suspensefyldt mareridt, da filmens afgørende pistol-showdown pludselig bryder gennem lærredet: Et skud affyres i filmen, og en dødelig kugle rammer en tilskuer i salen. Se, dét er filmkunst i 3D!
Uden spor og med en hel biograf fuld af mistænkte låser politiet dørene, tvinger alle tilbage til deres pladser og viser filmen igen. Måske kan endnu en forestilling vise vejen til morderen? ’Closed Circuit’ er en ekstremt cool og uforudsigelig giallo-thriller og metakrimi, der på næsten sociologisk facon undersøger biografens mange rum og den filmkultur, der udfolder sig i mørket.
Instruktør: Lamberto Bava
Land/år: Italien, 1985
Spilletid: 88 min.
Format: 35mm
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år
Originaltitel: Dèmoni
En del af serien: Psych-Out!
Kult- og genrefilm – helst på 35mm. Med happy hour-bar før og mellem aftenens visninger – og vilde vinyler på pausegrammofonen.
En del af serien: Biografens mange liv
I 30 år har biografsalene i Gothersgade været Cinematekets bankende hjerte. Det fejrer vi med en serie af film, der foregår i og omkring biografer og skildrer livet i salen, foyeren og bag kulisserne. Velkommen i biografen!
Cinemateket
Psych-Out! Italo meta horror: Closed Circuit + Demons
Gothersgade 55, KøbenhavnMed mordere og monstre i biografen
About the event
Comments
Log in to add a comment
Log in
No comments yet
Be the first to comment