Cinemateket

Sherlock Jr. + kortfilm

4 Oct — 10 Nov 2026
16:00 - 18:03
—
Gothersgade 55, København

Film af Buster Keaton, Lars von Trier og Ernest Servaès om drømmende operatører og dømmende kritikere

About the event

Buster arbejder som filmoperatør, men drømmer om at blive en berømt mesterdetektiv. Han er forelsket i en smuk pige, som han forærer en æske chokolade og en ring, men en anden bejler stjæler et kostbart ur hos pigens forældre, og Buster bliver anklaget for tyveriet. I en uforglemmelig scene invaderer den sønderknuste helt (som i virkeligheden er faldet i søvn ved siden af kinomaskinen) den film, han er ved at vise, og bliver udsat for livstruende farer og forhindringer. Sekvensen er forbløffende præcis i sin skildring af interaktionen mellem filmens ’virkelighed’ og publikums fantasi.

En filmkritiker kan ikke holde sin mund under en filmvisning i Cannes. Det viser sig at få fatale konsekvenser for ham, da hans sidemand, spillet af Lars von Trier selv, meget gerne vil have lov til at se filmen i fred…

En fransk komediekortfilm fra 1914 om eskapader i operatørrummet og oprør i biografen.
NB. Filmen er en stumfilm og vises uden livemusik.

Instruktør: Buster Keaton
Medvirkende: Buster Keaton, Kathryn McGuire, Joe Keaton, Erwin Connelly
Land/år: USA, 1924
Spilletid: 44 min.
Format: DCP
Sprog: Danske undertekster
Aldersgrænse: Tilladt for alle
Originaltitel: Sherlock Jr.

En del af serien: Biografens mange liv
I 30 år har biografsalene i Gothersgade været Cinematekets bankende hjerte. Det fejrer vi med en serie af film, der foregår i og omkring biografer og skildrer livet i salen, foyeren og bag kulisserne. Velkommen i biografen!

Comments

No comments yet

Be the first to comment

Łączenie z serwerem...

Wystąpił błąd. Odśwież X