I sine løst sammenkittede, men knivskarpe observationer af tidens unge kan 'Sorte Peter' minde om en Nils Malmros-film uden erindringsfilter. Den er bare endnu bedre. Dun-skæggede Peter er så småt på vej ind i de voksnes rækker. I et supermarked skal han sikre, at kunderne ikke stjæler, men trods gåpåmod og autoritetstro har Peter ikke flair for det med at spionere.
Butikschefen og Peters formanende far repræsenterer tydeligt det etablissement, de unge lytter til – inden de selv skal træde i karakter som mennesker over for deres jævnaldrende. Der er hverken oprørsforherligelse eller nostalgi over Formans underholdende tidsbillede, blot tankevækkende registreringer af kampen for at indpasse sig – hvad enten det er til hverdag eller limonadefest. Den på én gang stolte og kejtede Ladislav Jakim er et fund i rollen som Peter.
Instruktør: Miloš Forman
Medvirkende: Ladislav Jakim, Pavla Martínková, Jan Vostrčil, Vladimír Pucholt
Land/år: Tjekkiske Republik, 1963
Spilletid: 85 min.
Format: DCP
Sprog: Engelske undertekster
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år
Originaltitel: Černý Petr
En del af serien: Miloš Forman: Anarkiets ambassadør
Formans film er ofte morsomme, men aldrig bare komedier. "Jeg fortæller ikke historier i sort og hvid. Jeg fortæller historier i grå," sagde han selv. Cinemateket udfolder fra den 13. oktober hele Miloš Forman spillefilmsværk – med de tjekkoslovakiske film i efteråret 2026 og de amerikanske film i begyndelsen af 2027.
Cinemateket
Sorte Peter
Gothersgade 55, KøbenhavnI sine løst sammenkittede, men knivskarpe observationer af tidens unge kan 'Sorte Peter' minde om en Nils Malmros-film uden erindringsfilter. Den er bare endnu bedre. Dun-skæggede Peter er så småt på vej ind i de voksnes rækker. I et supermarked skal han sikre, at kunderne ikke stjæler, men trods…
About the event
Comments
Log in to add a comment
Log in
No comments yet
Be the first to comment