Miniserie i fire afsnit om kupforsøget i det spanske parlament i 1981, hvor en række militærfolk forsøgte at tage magten og genindføre diktaturet. Et afgørende øjeblik i nyere spansk historie, tre år efter den demokratiske forfatning var vedtaget.
Begivenhederne beskrives fra tre parlamentarikere og kupmagernes synsvinkel - ét afsnit til hver: Først den siddende premierminister Adolfo Suárez, så den fra eksil hjemvendte kommunistleder Santiago Carrillo efterfulgt af den magtfulde eksmilitærmand (men nu demokratisk sindede) Manuel Gutiérrez Mellado – og til sidst kupmagerne, anført af militærmanden Antonio Tejero.
Serien er vildt medrivende, og de tre timers spilletid flyver afsted. Tempoet er til tider højt med hurtig klipning og mange informationer, men indimellem dvæles der i længere tid ved centrale scener og afgørende samtaler, som da Suárez og Carrillo i dybeste hemmelighed mødes for første gang. Guf for alle med interesse for nyere spansk historie.
Instruktør: Alberto Rodríguez
Medvirkende: Eduard Fernández, Álvaro Morte, Miki Esparbé, Manolo Solo, Samuel López
Land/år: Spanien, Frankrig, 2025
Spilletid: 180 min.
Format: DCP
Sprog: Engelske undertekster
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år
Originaltitel: Anatomía de un instante
En del af serien: Spanske Filmuger
Dokumentarfilm om skovbrande i Galicien, miniserie om kupforsøget i det spanske parlament i 1981, ungdomsfilm om rap i Barcelona, en komedie om en festmiddag for Franco og en rengøringsballet fra Andalusien. Spanske Filmuger kommer vidt omkring på den iberiske halvø - både geografisk, historisk og genremæssigt.
Cinemateket
The Anatomy of a Moment
Gothersgade 55, KøbenhavnMed kort intro og kaffepause undervejs
About the event
Comments
Log in to add a comment
Log in
No comments yet
Be the first to comment