Kristen Stewarts instruktørdebut er en rå, ærlig og poetisk erindringsfilm om traumer, tab, afhængighed og vejen mod heling. Filmen følger Lidia (Imogen Poots) gennem en opvækst præget af vold og smerte, hendes år som elitesvømmer og en grænseløs søgen efter kærlighed, mening og en måde at overleve på.
Baseret på forfatteren Lidia Yuknavitchs selvbiografiske bestseller fortælles filmen i fragmenterede, næsten drømmelignende kapitler, der bryder med den traditionelle kronologiske fortælling. Minder, krop, begær og traumer flyder sammen, mens skriften langsomt bliver en vej til selvindsigt og forandring.
Kristen Stewart iscenesætter materialet med en intens og sanselig filmisk stil, hvor lyd, lys og billeder bringer os helt tæt på Lidias indre liv. Vandet bliver både et konkret sted for flugt og et billede på de kræfter, der former og omslutter hendes liv.
’The Chronology of Water’ har fået stærke internationale anmeldelser, herunder Imogen Poots’ præstation, som RogerEbert.com kalder “astonishing”.
Instruktør: Kristen Stewart
Medvirkende: Imogen Poots, Thora Birch, Jim Belushi
Land/år: USA, Frankrig, Letland, 2025
Spilletid: 128 min.
Format: DCP
Sprog: Engelsk dialog
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år
En del af serien: Don't Fear the Weird 2026
Cinemateket er igen i år centrum for festivalen Don’t Fear the Weird, hvor film, samtaler og fællesskab mødes. Gennem festivaldagene inviterer vi publikum indenfor til en række filmoplevelser, der på forskellig vis undersøger psykisk sårbarhed, fællesskab, identitet og det at være menneske.
Cinemateket
The Chronology of Water
Gothersgade 55, KøbenhavnMød forfatteren bag 'The Chronology of Water'
About the event
Comments
Log in to add a comment
Log in
No comments yet
Be the first to comment