15. april, 1939, to uger efter afslutningen af Den Spanske Borgerkrig. En løjtnant fra Franco-hæren stormer ind ad døren på Hotel Palace i Madrid med en overraskende ordre: Forbered en festbanket for Franco og hans folk – til i aften. Men alle hotellets kokke er fængslet (og hader Franco), og gode madvarer fås kun dyrt på det sorte marked, så problemerne står i kø for overtjeneren Genaro, der med pistolen for panden (i bogstaveligste forstand) må sande, at der er ikke er nogen vej udenom...
Der findes en del gode komedier om borgerkrigen, og ’The Dinner’ er afgjort en af dem. Den blander ubesværet humor med alvor, platte klichéer med dyb indsigt, men er bevidst om det – og derfor virker det. Forestil dig en blanding af ’Downton Abbey’, Pedro Almodovár og ’Undskyld vi flygter’, så er du på sporet. ’The Dinner’ er en vildt underholdende og velturneret film.
Instruktør: Manuel Gómez Pereira
Medvirkende: Mario Casas, Alberto San Juan, Asier Etxeandia, Nora Hernández, Oscar Lasarte
Land/år: Spanien, Frankrig, 2025
Spilletid: 106 min.
Format: DCP
Sprog: Engelske undertekster
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år
Originaltitel: La cena
En del af serien: Spanske Filmuger
Dokumentarfilm om skovbrande i Galicien, miniserie om kupforsøget i det spanske parlament i 1981, ungdomsfilm om rap i Barcelona, en komedie om en festmiddag for Franco og en rengøringsballet fra Andalusien. Spanske Filmuger kommer vidt omkring på den iberiske halvø - både geografisk, historisk og genremæssigt.
Cinemateket
The Dinner
Gothersgade 55, København15. april, 1939, to uger efter afslutningen af Den Spanske Borgerkrig. En løjtnant fra Franco-hæren stormer ind ad døren på Hotel Palace i Madrid med en overraskende ordre: Forbered en festbanket for Franco og hans folk – til i aften. Men alle hotellets kokke er fængslet (og hader Franco), og god…
About the event
Comments
Log in to add a comment
Log in
No comments yet
Be the first to comment