Cinemateket

Tomorrow We Move

3 Nov — 26 Dec 2026
16:00 - 18:00
—
1
1
Gothersgade 55, København

Charlotte (Sylvie Testud) er en ung forfatter, der tjener til dagen og vejen ved at skrive erotiske romaner. De suk og støn, hun fremmaner på papiret, står dog i kontrast til hendes eget ganske stille liv. Da hendes far dør, bliver hverdagen pludselig vendt på hovedet. Hendes mor Catherine flytte…

About the event

Charlotte (Sylvie Testud) er en ung forfatter, der tjener til dagen og vejen ved at skrive erotiske romaner. De suk og støn, hun fremmaner på papiret, står dog i kontrast til hendes eget ganske stille liv. Da hendes far dør, bliver hverdagen pludselig vendt på hovedet. Hendes mor Catherine flytter ind med klaver, kufferter og møbler på slæb. Det går hurtigt op for de to kvinder, at lejligheden er for trang til dem begge, og de bliver nødt til at sælge den. Men før de kan komme videre, må de igennem en endeløs strøm af interesserede købere, der vader gennem hjemmet, roder i værelserne og forstyrrer den skrøbelige orden endnu mere. Med 'Tomorrow We Move' vendte Akerman tilbage til dén slapstickhumor, hun selv holdt så meget af. Hun beskrev sig ligefrem som en slags Chaplin-figur, der altid var klodset og på nippet til at snuble, og hun kaldte Sylvie Testuds Charlotte for sit alter ego.

Instruktør: Chantal Akerman
Medvirkende: Sylvie Testud, Aurore Clément, Natacha Régnier, Jean-Pierre Marielle
Land/år: Frankrig, Belgien, 2004
Spilletid: 110 min.
Format: DCP 4K
Sprog: Engelske undertekster
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år
Originaltitel: Demain on déménage

En del af serien: Chantal Akermans fiktioner
Chantal Akerman var en af sin generations mest formbevidste og nyskabende filmskabere. Hendes fiktionsfilm spænder fra melodrama og musical til romantisk komedie og radikalt koncentrerede kammerspil og vidner om en utrolig nysgerrighed på at udforske fiktionens muligheder.

Comments

No comments yet

Be the first to comment

Łączenie z serwerem...

Wystąpił błąd. Odśwież X