Maggie og Joel har været sammen i næsten 30 år. Men deres livshistorier kunne næsten ikke være mere forskellige. Hun kæmper med traumer, et tidligere misbrug og følelsen af ikke at have slået til. Han har stadig en succesfuld karriere og anerkendelse som verdenskendt fotograf. Udefra ligner de et par, der har fundet en fælles vej gennem livet, men under overfladen bliver forskellene mellem dem stadig tydeligere.
Da Maggie kommer alvorligt til skade med benet, bliver hun pludselig afhængig af Joel, og det sætter deres forhold og de indbyrdes magtbalancer på prøve. Hvem har fået mest plads? Hvem har ofret sig? Og hvad sker der med et parforhold, når den ene bærer på sår og erfaringer, som den anden aldrig selv har erfaret?
’Two Strangers Trying Not to Kill Each Other’ er et hudløst ærligt og til tider humoristisk portræt af et par, der forsøger at navigere i kærlighed, forskellighed og de magtforskelle, der kan opstå mellem to mennesker, som elsker hinanden.
Samtidig er filmen en visuelt stærk og formbevidst dokumentar, hvor instruktørerne bruger fotografiske kompositioner til at spejle forholdet mellem Maggie og Joel.
Filmen bevæger sig mellem det intime og det humoristiske og tør dvæle ved de store spørgsmål om alderdom, sygdom, kærlighed og livet uden den anden. Resultatet er, som Ekko skriver, en “vidunderligt smuk film om livet”.
Instruktør: Jacob Perlmutter, Manon Ouimet
Land/år: Storbritannien, Danmark, USA, 2024
Spilletid: 100 min.
Format: DCP
Sprog: Engelske undertekster
Aldersgrænse: Tilladt for børn over 11 år
En del af serien: Don't Fear the Weird 2026
Cinemateket er igen i år centrum for festivalen Don’t Fear the Weird, hvor film, samtaler og fællesskab mødes. Gennem festivaldagene inviterer vi publikum indenfor til en række filmoplevelser, der på forskellig vis undersøger psykisk sårbarhed, fællesskab, identitet og det at være menneske.
Cinemateket
Two Strangers Trying Not to Kill Each Other
Gothersgade 55, KøbenhavnMed talk v. parterapeut Katrine Axholm
About the event
Comments
Log in to add a comment
Log in
No comments yet
Be the first to comment