Ny Carlsberg Glyptotek

Yoga på Glyptoteket

12 Nov — 10 Dec 2026
17:00 - 20:30
—
Tickets

Sold by: glyptoteket.dk

Go to glyptoteket.dk ↗

You will be redirected to the partner's website in a new tab.

Dantes Plads 7, 1556 København V, København

Glyptotekets særlige arkitektur med Vinterhaven som frodigt omdrejningspunkt indbyder til ro og fordybelse.

About the event

Glyptotekets særlige arkitektur med Vinterhaven som frodigt omdrejningspunkt indbyder til ro og fordybelse.

Køb billetter her:

Yoga på Glyptoteket er for alle, der ønsker at fordybe sig og arbejde med kroppen og åndedrættet. Der kræves ingen tidligere yogaerfaring, og du bestemmer selv, hvordan du vil være med.

”… jeg tænker mig, at det Grønne om Vinteren kan drage Folk herind, og naar de da ser paa Palmerne, falder der maaske ogsaa en Tanke af til Statuerne,” sådan sagde museets stifter Carl Jacobsen ved museets indvielse.

Nu om dage er der om muligt endnu mere behov for ro og fordybelse. Derfor kan du nu tage med til yoga i festsalen, hvor du omgivet af antikke statuer kan tage en velfortjent pause.

Og hvem ved, når du er færdig med yoga, har du måske fornyet overskud til at kaste et blik på nogle af skulpturerne?

Billetten giver adgang til Glyptoteket hele dagen, hvor du kan nyde roen og gå på opdagelse i særudstillinger og samlinger fulde af kroppe.

Underviser Joséphine Renard har praktiseret yoga i over tyve år og undervist siden 2014. Hendes tilgang er, at yoga kan tilpasses den enkelte, uanset erfaring, krop eller bevægelighed. Hun lægger vægt på at skabe et trygt rum, hvor der er plads til at være i kroppen, og hvor man kan sanse den gennem bevægelse og åndedræt. Du kan læse mere om Joséphine på www.renard.nu

Kom i god tid, så du kan nå at låse dine ejendele inde i garderoben.

Der er yogamåtter til låns i Festsalen, så alt du skal gøre, er at møde op i behageligt tøj, du kan bevæge dig i.

Du må gerne medbringe en vandflaske, hvis den er gennemsigtig og på max. 0,5 l. Har du ikke en sådan, vil der være vand i Festsalen.

Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at medbringe egen yogamåtte, og at der ikke er omklædningsfaciliteter på museet.

Årskort: 90 kr.
Voksen: 200 kr.
Under 30: 130 kr.
Under 18: 80 kr.

Billetten giver adgang til museet hele dagen.
Billetter refunderes og ombyttes ikke, men må gerne gives videre.

Det kan godt betale sig at opgradere din billet til et årskort! Er du ikke i forvejen årskortholder, har du mulighed for at købe et årskort med rabat tilsvarende en almindelig entrébillet, hvis du går i billetsalget på selve aftenen og viser din arrangementsbillet. Overvejer du dette, så anbefaler vi at du gør det inden arrangementet starter for at undgå ventetid bagefter.

Comments

No comments yet

Be the first to comment

Łączenie z serwerem...

Wystąpił błąd. Odśwież X